Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er et komplekst begreb, som kan have forskellig betydning afhængig af kontekst. Oftest henvises der dog til en definition fra Brundtland rapporten, ’Our Common Future’ fra 1987, hvor bæredygtighed første gang blev defineret i et globalt perspektiv. Her er bæredygtighed defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.

Bæredygtighed handler altså både om nutiden og om fremtiden, og indebærer alle forhold der har med menneskers færden på jorden at gøre. For bedre at kunne forstå og bruge bæredygtighedsbegrebet har man identificeret tre ligeværdige dimensioner: det sociale, det miljømæssige og det økonomiske. I nogle tilfælde tilføjes kultur som en fjerde dimension, men som oftest indtænkes kultur i den sociale dimension. Det er i spændingsfeltet mellem de tre dimensioner, at man kan tale om ægte bæredygtighed.

 

Bæredygtighed

 

Hvem arbejder med bæredygtighed?

Bæredygtighed er ikke kun et tema i Norden, men er en målsætning blandt regeringer, institutioner og organisationer over hele verden. I takt med at det bliver tydeligt, at bæredygtighedsarbejdet ikke kun er et etisk anliggende, men også kan skabe vækst og profit, bliver bæredygtighedsagendaen også i stigende grad adopteret i den private sektor.

 

De Forenede Nationer (FN) er en af de mest fremtrædende fortalere for bæredygtighedsarbejdet, og satte særligt med Earth Summit i Rio de Janeiro i 1992 nye standarder for, hvad man bør stræbe efter for at skabe en bæredygtig fremtid. De deltagende lande ved Earth Summit i 1992 adopterede den såkaldte Agenda 21, som havde til formål at gentænke økonomisk vækst, fremme social lighed og sikre miljøbeskyttelse.

I 2012 afholdte FN en opfølgende konference, Rio+20, med et udvidet agenda og konkrete tiltag til at reducere fattigdom, skabe jobs, muliggøre brugen af ren energi og understøtte bæredygtig brug af naturressourcer.

Udviklingen af Nordisk Ministerråds nuværende bæredygtighedsstrategi, ’Ett gott liv i ett hållbart Norden’ blev netop igangsat som følge af Rio+20, hvor Nordisk Ministerråd deltog i udarbejdelsen af konferencens rapport, ’The Future We Want’. Flere af de identificerede målsætninger fra denne rapport er ligeledes inkorporeret i Nordisk Ministerråds strategier og programmer.

Til FN topmødet i september 2015, vil man udvikle nye globale bæredygtighedsmålsætninger; Sustainable Development Goals (SDGs). Dette arbejde henvises ofte til som Post 2015-processen, eftersom målet med SDG’erne er at udvikle målsætninger, som kan erstatte de nuværende millenniummålsætninger, Millennium Development Goals (MDGs), som har været ledende inden for den globale udviklingsagenda siden år 2000.

 

Også på EU plan arbejder man målrettet med bæredygtighed, og siden 1973 har DG Environment arbejdet med bæredygtig ressourcebrug og miljøbeskyttelse. I 2001 adopterede EU en decideret bæredygtighedsstrategi ved Gothenburg Summit, som sidenhen er blevet revideret og udvidet. I 2006 godkendtes en revideret bæredygtighedsstrategi for den udvidede union.

Sideløbende med strategien har man også udviklet bæredygtighedsindikatorer til brug af EU såvel som de Europæiske regeringer i deres nationale bæredygtighedsarbejde. Bæredygtighedsindikatorerne omhandler social-økonomisk udvikling, bæredygtig forbrug og produktion, social inklusion, demografiske forandringer, sundhed, klimaforandringer og energi, bæredygtig transport, naturressourcer, globale partnerskaber og god regeringsførelse.

 

På det nationale plan arbejder alle de nordiske lande med bæredygtig udvikling.

Den første danske bæredygtighedsstrategi udkom i 2001 i forbindelse med det danske bidrag til verdenstopmødet i Johannesburg. Siden da er strategien og de tilhørende indikatorer løbende blevet opdateret. I 2014 lancerede den danske regering en ny bæredygtighedsstrategi, ”Et bæredygtigt Danmark – udvikling i balance med sigte mod 2020.

I Finland har bæredygtig udvikling spillet en vigtigt rolle i regeringens strategier og programmer siden 1990. I 2013 godkendte Finlands kommission for bæredygtig udvikling en gennemgribende strategi for bæredygtig udvikling, ”En målbild för Finland 2050. I kommissionen, som ledes af Statsministeren, sidder repræsentanter fra regeringen, rigsdagen, forvaltningen, erhvervslivet, kommuner og provinser, fagforbund, frivilligorganisationer, kirkesamfundet, og sektorerne for uddannelse og videnskab og kunst. Kommissionens generalsekretariat er en del af miljøministeriet.

Færøerne har arbejdet dedikeret med bæredygtig udvikling siden 2001, hvor der på baggrund af den nordiske bæredygtighedsstrategi blev lanceret et projekt med formålet at indkredse de mest aktuelle og realistiske målsætninger for en bæredygtig udvikling i Færøerne. I 2011 blev ”Kongeriet Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 publiceret, bl.a. med fokus på bæredygtig udvikling på Færøerne.

I Grønland arbejder man med bæredygtighed igennem adskillige strategier inden for specifikke områder, så som beskæftigelse, olie og mineraler, klima osv. I 2011 blev ”Kongeriet Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 publiceret, bl.a. med fokus på bæredygtig udvikling i Grønland.

Islands bæredygtighedsstrategi, ”Velfærd for fremtiden, blev vedtaget i 2002 med sigte på 2020. Med velfærd henvises til økonomiske såvel som sociale og miljømæssige forhold. Strategien identificerer indikatorer, som Island bruger til at måle indsatsen op imod bæredygtighedsmålene.

Med ønsket om at være forgangsland indenfor bæredygtig udvikling, lancerede Norge bæredygtighedsstrategien ”Norges strategi for bærekraftig utvikling i 2008 som del af nationalbudgettet. Finansministeriet har det overordnede ansvar for Norges arbejde med bæredygtig udvikling, men alle departementer har taget del i udviklingen af bæredygtighedsstrategien.

I Sverige har bæredygtig udvikling været i centrum i flere årtier med afsæt i FN’s miljømøde afholdt i Stockholm i 1972. Sveriges nyeste bæredygtighedsstrategi fra 2004, ”En svensk strategi för hållbar utveckling – economisk, social och miljömässig blev revideret i 2006.

I Åland har man længe arbejdet med miljø- og bæredygtighedsspørgsmål. I 2003 indledte Ålands regering arbejdet med et miljøledelsessystem. Formålet var at opnå en systematik i arbejdet med miljøspørgsmål i det daglige virke. Siden 2008 har arbejdet haft et klarere fokus på bæredygtig udvikling, og samme år fremlagde regeringen de første bæredygtige regnskaber. I 2013 vedtog Ålands regering en decideret bæredygtighedsstrategi, ”Omställing Åland, strategisk planering för en hållbar framtid 2013-2051.